Naturvidenskabelige studieretninger
Fysik A, Matematik A og Kemi B
Atomer, logik og eksperimenter
Du lærer: At udforske verden og bruge din nysgerrighed som benzin, Du kan dyrke din interesse for klima og energi. Dykke ned i naturens skjulte sammenhænge. Og så er du selv med til at bestemme emnerne, vi skal kigge på.
Helt sikkert er det, at du selv får hænderne i fagene med fx eksperimenter og projekter.
Du fordyber dig i: En undervisning, der er relevant for hele den verden, der omgiver dig: Lyden fra et musikinstrument, strålingen fra en mobiltelefon, regnbuens farver, farverne ved et fyrværkeri, atomer, kvantespring, robotter og væskers surhedsgrad – alt sammen fænomener, du kan beskrive præcist i studieretningen her.
Du får tre år, hvor du både eksperimenterer i fysik og kemi – og gennem matematikken samtidig forstår og beskriver de modeller, der ligger bag. Det er nemlig helt naturligt, at fagene spiller sammen og understøtter hinanden.
Dine afleveringer er fx rapporter, spil, videoer og alt muligt andet.
Alt det andet: Du kan være med i Unge Forskere, Georg Mohr matematikkonkurrence, Robotolympiaden og Fysikolympiaden. Og så tager vi på virksomhedsbesøg, hvor du kan se dét, vi arbejder med, i brug.
2 A-niveau fag | Matemati A, fysik A |
---|---|
3. fag | Kemi B |
2. fremmedsprog | Valgfrit |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Fysik, informatik, kemi |
Valgfag | Valgfag C, Valgfag C |
Kemi A, Matematik A og Fysik B
Kemiske eksperimenter, matematisk logik og naturvidenskabelig forståelse
Du lærer: At forstå sammenhængene i den verden, der omgiver dig. I laboratoriet planlægger og udfører du masser af spændende eksperimenter, der gør fagene konkrete og håndgribelige. Du undersøger forskellige problemstillinger, der bliver konkrete i kemi og fysik, og gennem matematikken beskriver du teorien og modellerne bag.
Du får en undervisning, du selv er med til at bestemme emnerne for.
Du fordyber dig i: Den naturvidenskabelige verden med konkrete eksperimenter og den dybere forståelse. Du vil opleve, at fagene spiller sammen, så du gennem kemi og fysik fx får en dybere forståelse af, hvorfor ting har farver, og hvordan moderne lithiumbatterier virker, så mobiltelefonen eller elbilen ikke hele tiden skal tilsluttes en stikkontakt. Matematik appellerer til både det abstrakte og det logiske, og du lærer, hvordan du kan bruge det i både kemi og fysik.
Du kan fx dykke ned i, hvordan lægemidler virker, fremstilles og identificeres.
Alt det andet: Du kan være med i forskellige naturvidenskabelige konkurrencer. Men du kan også blive en del af vores science caféer.
Også her kommer du selvfølgelig på studietur.
2 A-niveau fag | Matematik A, kemi A |
---|---|
3. fag | Fysik B |
2. fremmedsprog | Valgfrit |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Biologi, fysik, kemi |
Valgfag | Valgfag C, Valgfag C |
Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B
Eksperimenter, krop og medicin
Du lærer: At forstå, hvordan menneskekroppen er bygget op, hvordan den fungerer, og hvordan den bliver påvirket af medicin og kemi. Du bruger både elementer fra kemi og biologi til at forstå og dykke ned i bioteknologien.
Du fordyber dig i: Både kroppen, medicin, fødevarer, energiproduktion og beskyttelse af miljøet. Du får det faglige grundlag, så du kan tænke kreativt og selvstændigt, som er nødvendigt, når du skal arbejde med de komplekse mekanismer i menneskekroppen i samspil med omgivelserne.
Fx skal du ikke bare kunne fremstille medicin, men også forholde dig til, hvordan medicinen har indflydelse på kroppen. Udviklingen inden for bioteknologi medfører også etiske overvejelser, fx i forbindelse med genmanipulerede organismer og dyrevelfærd.
Samarbejdet mellem bioteknologi, matematik og fysik giver dig en struktureret tilgangsvinkel til problemløsning. Du lærer at begå dig i et felt, hvor der stadig er mange uopdagede områder.
Alt det andet: Du kan være med i Unge Forskere og Georg Mohr-matematikkonkurrence.
Selvfølgelig tager vi også på studietur.
2 A-niveau fag | Matematik A, Bioteknologi A |
---|---|
3. fag | Fysik B |
2. fremmedsprog | Valgfrit |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Biologi, fysik, kemi |
Valgfag | Valgfag C, Valgfag C |
Biologi A og Kemi B
Krop, natur og eksperimenter
Du lærer: At forstå menneskekroppen og naturen – og at omsætte teorien gennem eksperimenter. Du lærer at forstå, hvad sundhed er, hvordan du passer på miljøet, og hvordan du arver egenskaber.
Du fordyber dig i: Emner, der betyder noget for individet, samfundet og miljøet. Du undersøger på makroskopisk, mikroskopisk og på nano-niveau, hvordan naturen virker.
Undervisningen er fuld af eksperimenter, og du undersøger fx: Hvordan påvirker hormonforstyr-rende stoffer os? Hvordan nedarves egenskaber? Hvorfor er mikroplast et problem? Hvordan optages og nedbrydes medicin i kroppen? Hvad er sund kost, og hvordan omsættes din mad? Hvordan producerer man alkohol, og hvordan påvirker det din krop? Du får en studieretning med fokus på gummistøvler, menstruationscyklus og dissekering af fisk.
Alt det andet: Du kan være med i science-caféer med elever fra andre klasser, den internationale biologiolympiade og i internationalt samarbejde, hvor du møder elever fra andre gymnasier.
2 A-niveau fag | Biologi A, Kemi B |
---|---|
3. fag | – |
2. fremmedsprog | Valgfrit |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Biologi, fysik, kemi |
Valgfag | Valgfag C, Valgfag C og Valgfag A |
Hvad giver en stx adgang til?
Tjek hvilke muligheder denne studieretning giver for videre uddannelse på UddannelsesGuiden.
Du skal selv anføre dine valgfag og dit obligatoriske 2. fremmedsprog her (hvis det altså ikke er dit studieretningsfag). Ellers får du ikke vist et rigtigt søgeresultat.