Optagelse

Information om optagelse

Bliv optaget hos os

Du skal søge om en plads på optagelse.dk senest den 1. marts. Alle ansøgere fordeles af ministeriet.

Du skal ikke vælge en studieretning inden studiestart, men du skal vælge et 2. fremmedsprog og et kunstnerisk fag

Du kan frit søge alle gymnasier. Der findes ikke distrikter. Pladserne bliver fordelt, så de elever med kortest transporttid til eksempelvis Egaa Gymnasium, optages først. Det vil sige, at du kan godt bo tættere på et andet gymnasium. Alle pladser fordeles udelukkende på baggrund af din transporttid til det gymnasium, du søger ind på. Man ser ikke på, om du kan komme hurtigere til et andet gymnasium.

Vi optager typisk elever fra Risvangen til nord for Hornslet og fra Skæring til Lystrup og Skejby. Hvis der er usædvanligt mange ansøgere, kan grænserne ligge lidt tættere på. I skoleåret 23/24 lå optagegrænsen ved 38 minutter i transporttid.

Transporttiden udregnes både på cykel og med offentlig transport. Den korteste er den gældende.

Hvis du ikke får plads på Egaa Gymnasium, tildeles du en plads på din 2. prioritet, hvis der er plads. Ellers fordeles du til 3. eller 4. prioritet, eller du får plads på det nærmeste gymnasium med ledige pladser – maksimalt 45 min. transporttid.

Du får besked, om du har fået en plads på Egaa Gymnasium senest 1. juni.

Du får besked, om du har fået en plads på Egaa Gymnasium senest 1. juni.

Du skal opfylde optagelseskriterierne, inden du kan endeligt optages. Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve og have 5 i gennemsnit i de sidste standpunktskarakterer. Du kan læse om de øvrige krav her.

Hvis du ikke opfylder alle krav, indkalder vi dig til en optagelsesprøve. Du kan læse mere om prøven her.

Vi sender et endeligt optagelsesbrev til dig. Du kan læse om fordelingen af pladser her – og du er naturligvis velkommen til at spørge på et af vores orienteringsmøder.