Sproglige studieretninger
Engelsk A, Tysk fortsætter A og Samfundsfag B
Fra Hemmingway til genforeningen
Du lærer: Sprog, selvfølgelig. Men på den måde, at du lærer om kommunikation og variation. Og så arbejder vi med engelsk og tysk litteratur, samfund, kultur og historie.
Engelsk spiller en vigtig rolle som fællessprog, så også her får du opgraderet både sproget og din kulturelle viden.
Når du ved noget om sprog, kultur- og samfundsforhold, møder du mennesker fra andre lande med en større forståelse for deres baggrund. Du åbner også døre på arbejdsmarkedet; fx til virksomheder og institutioner i Danmark og udlandet.
Du fordyber dig i: Film, digte, tekster og politiske taler fra engelsk- og tysktalende lande. Både de aktuelle og de vilde historiske.
Du dykker fx ned i, hvorfor amerikanerne har så nem adgang til våben. Hvad har 9/11 betydet for USA? Er Shakespeare stadig aktuel? Hvilke konsekvenser har genforeningen i Tyskland haft? Hvorfor er tysk så vigtigt for danske interesser?
Alt det andet: Vi dyrker det internationale og globale aspekt. Derfor kan du komme på udveksling i Blomberg i Tyskland. Enten alene i længere tid eller en uge sammen med din klasse. Du kommer selvfølgelig også på en studietur.
2 A-niveau fag | Engelsk A, Tysk fortsætter A |
---|---|
3. fag | Samf B |
2. fremmedsprog | Tysk fortsætter |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Biologi, fysik, informatik |
Valgfag | Valgfag C, Valgfag C og Naturvidenskab B |
Engelsk A, Spansk begynder A, Latin C
Fra Shakespeare til Bad Bunny
Du lærer: At udvide dit verdenssyn og udvikle dine sprogfærdigheder, din viden og dine interkulturelle kompetencer.
Når du ved noget om sprog, kultur- og samfundsforhold, møder du mennesker fra andre lande med en større forståelse for deres baggrund. Du åbner også døre på arbejdsmarkedet; fx til virksomheder og institutioner i Danmark og udlandet.
Du fordyber dig i: Du arbejder med spansk- og engelsktalende landes sprog, litteratur og kultur, deres identitet og samfundsforhold. Det gør vi gennem aktuelle tekster, sange, nyheder og film.
Engelsk spiller en vigtig rolle som fællessprog, så her får du opgraderet både sproget og din kulturelle viden. Med latin trækker du tråde mellem det antikke og moderne, og her kigger du også ind i Romerriget, som hjælper med at forklare de kulturelle emner.
Vi dykker ned i, hvordan selvforståelsen er hos en amerikaner, en mexicaner og en romer. Hvordan er det at være ung latino i L.A.? Nordafrikaner i Spanien? Jamaicaner i London? Hvordan er forholdet til forældre? Kan en kriminel bande være en familie? Og hvor globaliseret var Romerriget sammenlignet med USA i dag?
Alt det andet: Du får sproget og kulturen under huden på udvekslingsrejser og studieture, fx udveksling på vores spanske venskabsgymnasium i nærheden af Málaga.
2 A-niveau fag | Engelsk A og Spansk begynder A |
---|---|
3. fag | Latin C |
2. fremmedsprog | Spansk begynder |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Biologi, fysik, informatik |
Valgfag | Valgfag C Valgfag B Samfundsfag B |
Engelsk A, Fransk begynder A, Samfundsfag B
French fries, storbyliv og ungdom
Du lærer: Mere end parlez-vous… Her kommer du hurtigt til at parle både fransk og engelsk. Og vi dykker også ned i kulturen, så du får mere end bare gloserne.
Engelsk spiller en vigtig rolle som fællessprog, så også her får du opgraderet både sproget og din kulturelle viden.
Når du ved noget om sprog, kultur- og samfundsforhold, møder du mennesker fra andre lande med en større forståelse for deres baggrund. Du åbner også døre på arbejdsmarkedet; fx til virksomheder og institutioner i Danmark og udlandet.
Du fordyber dig i: Du arbejder med fransk- og engelsktalende landes sprog, litteratur og kultur, deres identitet og samfundsforhold. Det gør vi gennem aktuelle tekster, nyheder og film.
Vi dykker fx ned i, hvad unge har til fælles? Hvordan er synet på familie og kønsroller? Hvordan er storbylivet i fransk/engelske film og musiktekster? Hvordan tackler England, USA og Frankrig indvandring?
Alt det andet: Du får sproget og kulturen under huden på udvekslingsrejser og studieture, fx udveksling på et fransk gymnasium, Lycée Fabert i Metz.
2 A-niveau fag | Engelsk A, fransk begynder A |
---|---|
3. fag | Samf B |
2. fremmedsprog | Fransk begynder |
Kunstnerisk fag C | Valgfrit |
Naturvidenskab C | Biologi, fysik, informatik |
Valgfag | Valgfag C Valgfag C Naturvidenskab B |
Hvad giver en stx adgang til?
Tjek hvilke muligheder denne studieretning giver for videre uddannelse på UddannelsesGuiden.
Du skal selv anføre dine valgfag og dit obligatoriske 2. fremmedsprog her (hvis det altså ikke er dit studieretningsfag). Ellers får du ikke vist et rigtigt søgeresultat.