Bestyrelsen
Bestyrelsens sammensætning
Finn Borchsenius
Formand. Udpeget som repræsentant for videregående uddannelser.
Finn Borchsenius er prodekan på Science & Technology på Aarhus Universitet. Han er biolog med speciale i planteevolution og systematik. Finn Borchsenius har været uddannelsesansvarlig for biologistudiet fra 2001-2004, vice-institutleder på det daværende Biologisk Institut i perioden 2004-2007, medlem af Akademisk Råd fra 2004-2011 og medlem af Bachelorstudienævnet på Science and Technology 2007-2011. Fra 2012 – 2016 har han været fagleder af Væksthusene i Botanisk og stod i spidsen for opbygningen af både beplantningen og husenes formidling om natur og videnskab. Endelig har han i en årrække været leder af den danske del af Global Biodiversity Information Facility, der arbejder på at gøre biodiversitetsdata frit tilgængelige på nettet.
Peter Kroman
Næstformand. Udpeget af Århus Kommune.
Peter Kroman Brems er medlem af SF og udpeget af byrådet. Han er ansat ved HK Østjylland. Peter Kroman Brems er desuden uddannet cand. mag. i samfundsfag og religion.
Anne Schwartz
Skoleleder på Skæring Skole, udpeget af skolelederforeningen.
Maria Lya Leerbeck
Stifter og administrerende direktør på Forlaget Fortæl, udpeget via bestyrelsens selvsupplering
Lektor Jon Urskov Pedersen
Udpeget som repræsentant for personalet (med stemmeret).
Jon Urskov Pedersen er cand. mag. i samfundsfag og biologi og underviser på Egaa Gymnasium. Jon Urskov Pedersen er derudover tilknyttet UNESCOS skolenetværk som koordinator.
Lektor Tina Rydal
Udpeget som repræsentant for personalet (uden stemmeret).
Tina Rydal er cand. mag. i engelsk og samfundsfag og hun underviser på Egaa Gymnasium. Hun fungerer desuden som studievejleder.
Anne Gammelmark Therkildsen
Udpeget af elevrådet (med stemmeret)
Isabella Maria Christensen
Udpeget af elevrådet (uden stemmeret)