Fastholdelse på Egaa
Fastholdelse på Egaa
På Egaa Gymnasium er det den overordnede holdning, at eleverne skal møde en levende og engagerende undervisning, som bakkes op af en gennemtænkt og velorganiseret støtte, så de har optimale muligheder for at gennemføre deres uddannelse og afslutte den med en studentereksamen. Ud over støtte fra lærere og kammerater i forbindelse med selve undervisningen er der opbygget flere strukturer, som skal give en sådan støtte til eleverne. Det drejer sig bl.a. om støtte i forbindelse med overgangen fra folkeskole til gymnasium, studie- og læsevejledning, psykologisk rådgivning, kurser mod eksamensangst, studiecafé og en række ad hoc-støtteordninger som fx ekstraundervisning og mentorordning.
Hvis en elev på trods af støtte af ovennævnte karakter ikke udviser de fornødne evner eller den fornødne indsats til at gennemføre uddannelsen og afslutte med en studentereksamen, er det holdningen på Egaa Gymnasium, at eleven skal hjælpes til at finde en anden og bedre placering i uddannelsessystemet.
Overgang fra grundskolen
For at lette elevernes overgang fra grundskolen til gymnasiet og undgå unødigt frafald indgår Egaa Gymnasium i et tæt samarbejde med de omkringliggende folkeskoler og UU-centre. Bl.a. afholder Egaa Gymnasium én gang årligt et møde med repræsentanter for disse parter, hvor vi drøfter spørgsmål af betydning for overgangen og herunder orienterer om det faglige niveau, læringsstile og nye tiltag på gymnasiet. Desuden indgår Egaa Gymnasium i tæt dialog med de afleverende skoler og UU-vejledere om overdragelse af elever med læsevanskeligheder, psykiske eller sociale problemer.
På det årlige orienteringsmøde fortæller vi kommende elever om studieretninger, dagligdag og særlige muligheder på gymnasiet og tydeliggør krav og forventninger til dem. Vi modtager også hvert år elever fra grundskolerne til præsentationskurser og brobygning. Vi inviterer hvert år elever fra de mindre klasser i de omkringliggende folkeskoler på besøg på skolen, hvor vores elever underviser dem i naturvidenskab, ligesom vi også i fx tysk og musik har lavet forsøg med undervisning på folkeskolerne udført af vores elever.
Endelig har Egaa Gymnasium udviklet et velfungerende introduktionsforløb for de nye elever, når de starter i 1.g. Forløbet gennemføres i høj grad via ældre elever som tutorer og starter på første skoledag med en meget speciel, hjertelig velkomst fra 2. og 3.g’erne, hvor de nye elever ikke mobbes med vand eller lignende, men optages i et ikke-hierarkisk elevfællesskab. Introduktionen indeholder bl.a. et fagligt forløb med fokus på gruppeidentitet og sociale roller og slutter med en telttur til et spejdercenter, hvor klasserne rystes sammen.
1.g’ernes forældre indkaldes i begyndelsen af skoleåret til et møde, hvor elever og lærere fortæller om klassens start på gymnasiet, og sidst på efteråret gives elever og forældre mulighed for at drøfte den enkelte elevs standpunkt og muligheder i forbindelse med den første karaktergivning og det kommende valg af studieretning.
Den daglige indsats
Det helt centrale element i at fastholde eleverne er den daglige indsats, hvor lærerne på Egaa Gymnasium støtter elevernes læring gennem kompetent, varierende og elevaktiverende undervisning. Eleverne inddrages løbende i undervisningens planlægning, gennemførelse og efterbehandling, og én gang i hvert semester foretages en mere systematisk evaluering af undervisningen, så eleverne kan være med til at sikre, at undervisningen fungerer optimalt netop i deres sammenhæng.
Eleverne deles fra uddannelsens start ind i læsegrupper bestående af ca. 4 elever. Læsegrupperne er tænkt som en måde, hvorpå eleverne kan støtte hinandens læring både under gruppearbejde i undervisningstiden og i forbindelse med lektielæsning uden for undervisningen, fx i studiecaféen. En del af den tid, som eleverne i 1.g skal bruge på besvarelse af skriftlige opgaver, er som et forsøg skemalagt med læreren til stede, så eleverne kan få hjælp og vejledning undervejs.
Herudover lægger lærerne vægt på at opbygge en god elev-lærerrelation og støtter enkeltelever, der spottes af læreren eller henvender sig med faglige eller andre problemer i forbindelse med undervisningen. Viser det sig, at disse problemer er alvorligere end det, som læreren kan klare, henviser læreren eleven til andre dele af støttestrukturen, typisk en studie- eller læsevejleder eller studiecaféen.
Studiemiljø
Vi ser det også som et meget centralt element i at fastholde eleverne, at skolen har et rigtigt godt studiemiljø, og derfor indgår dette som noget af det vigtigste i Egaa Gymnasiums mål og indsatsområder. Studiemiljøet understøttes af et socialt liv med en god atmosfære, hvor der lægges vægt på, at der er et godt, ikke-hierarkisk forhold mellem eleverne indbyrdes og gode relationer til lærerne og det øvrige personale.
Egaa Gymnasium skal være en levende og engagerende skole – et godt sted at lære og være.
Det sørger vi bl.a. for ved at:
– skabe en optimal baggrund for undervisningen
– sikre tidssvarende fysiske såvel som æstetiske rammer
– fremme et tillidsfuldt og omsorgsfuldt internt miljø for elever og personale
– inddrage elever og personale i skolens udvikling
– have et elevdemokrati byggende på medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter, som lærer eleverne, hvordan de aktivt kan involvere sig i et demokratisk samfund
– arrangere temadage med aktiviteter og projekter på tværs af klasser og årgange
– skabe en åben skole, hvor eleverne kan få maksimalt udbytte af skolen og dens mange faciliteter – også uden for normal skoletid, ligesom skolen er åben over for samarbejde med lokalområdets forenings-, kultur- og erhvervsliv.
Alle lærere har faste arbejdspladser på skolen, ligesom der er masser af studiearbejdspladser til eleverne på fællesarealerne. Herved sikres, at skolen i høj grad er levende og befolket, også når der ikke undervises.
Uden for normal skoletid har vi en stor og bredtfavnende aktivitet af frivillig undervisning som kor, idræt, billedkunst og naturvidenskab og tilbud til særligt talentfulde elever.
Studievejledning og læsevejledning
Alle klasser har tilknyttet en studievejleder, som eleverne kan bruge, hvis de gerne vil tale om personlige, faglige eller sociale problemer. Der skelnes ikke mellem ”små” og ”store” problemer. Nogle gange hjælper det bare at få en snak med en neutral person om problemerne.
Studievejlederen har fx mulighed for at hjælpe med strukturering af tiden i forhold til lektielæsning og opgaveskrivning, stresstackling, kan henvise til samtaler med en psykolog og give eleven telefonnumre og hjemmesider med kontakt til andre, som måske kan hjælpe i situationen.
Studievejlederen inviterer i starten af skoleåret til en introsamtale med alle nye 1.g elever for at sikre, at alle er kommet godt i gang med gymnasiet. For at modvirke eksklusion og styrke en god stemning i klassen som basis for et godt læringsmiljø har studievejlederen også en lektion i klassen om klasserums-kultur, hvor der arbejdes med opbygning af fællesskab, konfliktløsning og spilleregler for god kommunikation. End¬videre arrangerer studievejlederne kurser, hvor eleverne kan lære at håndtere en eventuel eksamensangst.
Desuden har skolen en læsevejleder, der på baggrund af en screening af alle elever tilbyder vejledning og undervisning af elever, der har læse- eller skrivevanskeligheder. Det kan dreje sig om almindelige pro¬ble-mer med læsehastighed og -forståelse eller stavning og skriftlig formulering. Det kan også dreje sig om specifikke vanskeligheder som fx ordblindhed.
Ordblinde elever tilbydes en it-rygsæk med hjælpeprogrammer og et kursus i brugen af disse. Vi tilbyder også støttetimer til elever med funktionsnedsættelser såsom ADHD, Asperger m.m. og forsøger at efter-uddanne lærerne til at imødekomme disse elevers særlige behov.
Studievejlederne og læsevejlederen afholder i hver 1.g klasse et kursus, hvor eleverne gives redskaber til at komme igennem gymnasietiden på en god og fornuftig måde, bl.a. gennem vejledning i studieteknik (gode studievaner, notatteknik og læsestrategier). Kurset følges af lærerne op i den daglige undervisning.
Indsats mod fravær Lærerene fører i begyndelsen af hver lektion fravær for eleverne. Tilsvarende registrerer lærerne, om eleverne afleverer deres skriftlige opgaver til tiden. Formålet er i begge tilfælde at sikre, at eleverne deltager i undervisningen og registrere, hvis det ikke sker. Da fravær kan betyde, at eleverne forringer deres chancer for at gennemføre uddannelsen, vil lærerne søge at motivere eleverne til at undgå fravær.
En elev, der kommer for langt bagefter med aflevering af skriftlige arbejder, har stor risiko for ikke at gennemføre uddannelsen. Hvis en elev ikke afleverer sine skriftlige opgaver til tiden, vil læreren derfor i undervisningstiden give eleven kort tid til at skrive en besvarelse, når læreren næste gang har eleven. Dette vil ikke give så god en besvarelse, som hvis eleven havde lavet besvarelsen til tiden, men sikrer dog at eleven ikke kommer for langt bagefter med sine skriftlige afleveringer.
Til hver klasse er der knyttet en uddannelsesleder, som med jævne mellemrum gennemgår fraværs-registreringerne. Hvis en elev har for stort fravær, indkaldes denne til samtale med uddannelseslederen. Her gives eleven en mundtlig advarsel, et såkaldt GULT KORT, med henblik på at få nedbragt fraværet fremadrettet og dermed forbedre elevens chancer for at gennemføre uddannelsen. Hvis eleven anfører faglige, personlige eller sociale problemer som årsagen til fraværet, henviser uddannelseslederen til en samtale med klassens studievejleder. Hvis studievejlederen vurderer, at der skal tages et særligt hensyn til sådanne problemer, vil uddannelseslederen tage dette i betragtning i sit fremadrettede arbejde med at få elevens forsømmelser nedbragt.
Hvis eleven på trods af det gule kort ikke får bragt fraværet ned på et acceptabelt niveau, vil uddannelseslederen give eleven en skriftlig advarsel, et såkaldt RØDT KORT. Hvis dette heller ikke hjælper, vil eleven blive idømt en sanktion, som fx kan være at blive sat på særlige vilkår, få frataget sin SU pga. manglende studieaktivitet og i sidste ende blive bortvist fra skolen.
Lærerteam
I hver klasse er der et lærerteam bestående af 2-3 af klassens lærere. Lærerteamet tager sig af forhold, som går på tværs af fagene. Det er ikke mindst udvikling af en god og inkluderende klasserumskultur, progression og variation i arbejdsformer, jævn fordeling af elevernes arbejdsbyrde – herunder koordinering af og progression i det samlede skriftlige arbejde – og samarbejdet med klassens studievejleder.
Lærerteamet giver eleverne mulighed for at vælge et elevteam, der samarbejder med lærerteamet om de nævnte opgaver, og som desuden kan være med til at afholde en ’klassens time’, når behovet opstår.
For hver klasse afholdes der 2 lærerforsamlinger om året i forbindelse med standpunktskaraktererne. Møderne planlægges af klassens lærerteam og bruges overordnet af klassens lærere, studievejleder og uddannelsesleder til at gøre status i forhold til enkeltelever (fravær og karakterer), drøfte udvikling af klasserumskultur og kompetencer. Hvis der i denne forbindelse konstateres, at en elev er frafaldstruet, drøftes de relevante muligheder for konkret støtte fra lærergruppen, studievejlederen og uddannelseslederen.
I forbindelse med karaktergivning tilbydes eleverne af lærerne individuelle karaktersamtaler, ligesom lærerteamene i 2.g holder faglige midtvejssamtaler med alle klassens elever og her vejleder eleverne individuelt, så de i resten af studieforløbet bedre kan målrette deres indsats.
Studiecaféen
På Egaa Gymnasium tilbydes der tirsdage og torsdage en studiecafé i tidsrummet 15.15 til 17. Studiecaféen er åben for alle elever og er bemandet med én eller flere lærere samt dygtige 3.g elever. Den er et tilbud til eleverne, hvor de selv kan arbejde eller søge hjælp hos en lærer eller en elev. Alle elever kan således have glæde af studiecaféen, men den kan også specifikt benyttes af elever, der ikke kan få den nødvendige faglige støtte i hjemmet eller på anden vis og derfor har risiko for ikke at gennemføre uddannelsen.
Ekstra undervisning
Hvis en elev pga. af en længere sygdomsperiode er kommet alvorligt bagefter tilbydes eleven individuel undervisning i ét eller flere fag for på den måde at forebygge, at eleven må opgive at gennemføre uddannelsen.
Hvis en lærer konstaterer, at enkelte elever har så store faglige mangler i et fag, at det kan true elevernes muligheder for at gennemføre gymnasiet, tilbydes der også ekstraundervisning for denne elevgruppe – typisk 5-10 lektioner, som placeres uden for den normale undervisning over en periode.
Elever, der lider af problemer med skriveblokering, tilbydes i forbindelse med de store skriftlige opgaver et kursus i at håndtere skriveblokeringen.
Mentorordning
Egaa Gymnasium deltager i et forsøg med en mentorordning. Det er en støtteordning til elever med helt særlige behov, og som derfor er i risiko for ikke at kunne gennemføre uddannelsen. En sådan elev får en lærer som mentor, der i løbet af skoleåret efter behov afholder samtaler med eleven om både skolemæssige og andre forhold, som eleven ønsker voksenstøtte til at håndtere eller bare tale om. Det fx kan være til strukturering af tiden, håndtering af vanskelige sociale situationer og meget andet.