Vores vision
Faglighed, Fællesskab, nysgerrighed og handlekraft. Visionen for den gode skole.
Vores vision om det gode gymnasium:
På Egaa Gymnasium vil vi udvikle nysgerrige og fagligt stærke studenter, der har lyst og mod til at lære mere både individuelt og sammen med andre.
Vi vil skabe alment dannede mennesker, der i forståelse for de vilkår, der har formet mennesker og verden, kan tage stilling til samfundet omkring dem.
Vi vil styrke elevernes refleksion og handleevne og derved gøre dem i stand til sætte retningen i deres eget liv og tage et medansvar for fællesskabet både lokalt og globalt.
Vi vil udvikle digitalt kompetente elever, der kan udfolde de teknologiske og digitale muligheder på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde.
Vi vil skabe kreative elever, som er i stand til at tænke innovativt, se nye muligheder og i samarbejde med andre finde bæredygtige løsninger på verdens små og store udfordringer.
Vi vil møde eleverne med udfordringer og støtte, så den enkelte elev får det bedste fundament for både videre studier, kommende arbejdsliv og egen fremtid.